Rosa noisettiana

Noisetteroserne som havebuske:
Noisetterosen er mindre egnet som enkeltstående busk da den er meget åben i væksten og de fleste er da også bedst som klatrerose, hvor de kan blive meget flotte med deres hurtige og kraftige vækst. Blomsterne sidder næsten altid i klasser og er meget små, lige fra 3 til 6 cm. I diameter. Noisetteroserne er yderst modstandskraftige overfor sygdomme. Problemet er at få dem igennem vinteren.

De er desværre lige så frost ­følsomme som Kinesiske teroser og skal absolut vinterdækkes. Blomstringen starter noget senere end de fleste historiske roser, men de har til gengæld en blomstring der ofte vare hele sæsonen igennem, med skønne duftende blomster, specielt hvis de får en lun og solrig plads med god luftcirkulation.

Noisetterosernes historie:
Man kan vel nok sige at Noisetterosens oprindelseshistorie er den mest veldokumenterede af alle de historiske roser. Så uanset hvad jeg skriver her så vil det blive det samme som står i alle andre rosenbøger verden over. Historien er: Nogle gode naboer i South Carolina, USA, ”ris­dyrkeren John Champney” og rosen dyrkeren” Philip Noisette”, syslede med at krydse kinaroserne 'Old Blush' og 'Semperflorens' med Rosa muscosa, den oprindelige forhistoriske moskusrose. Deres ide var i første omgang at fremavle remonterende slyngroser. Deres første dokumenterede resultat, 'Champney's Pink Cluster', svarede ikke til forventningerne, men P. Noiset­te gik lidt videre og tog frøplanter fra den. Efterhånden fik han skabt 'Blush Noisette' i 1817, som han sendte til sin bror i Frankrig sammen med 'Champ­ney's Pink Cluster'.

Det blev optakten til produktionen af noisetteroser. Disse blev sidenhen krydset med teroser, hvilket resulterede i tenoisetterne der havde få, men noget større blomster. En af disse blev den vildt svære at holde, ”Glorie De Dijon” i 1853. Den kan ikke anbefales til alm. Havefolk medmindre man har en atriumhave med luftcirkulation hvor den kan stå beskyttet for, ja alt.

 
En historisk rose skal tilhøre en rosengruppe, der er fra før år 1867 ifølge Old Garden Rose Committee i American Rose Society