Rosa hybrida bifera

Remontantroserne som havebuske:
Remontantrosen danner en busk på ca. 1-2 meter i højden og er temmelig pladskrævende. Blomsterfarverne er i ren hvid, pink, violet, lilla og tofarvede. Blomsterne hos de fleste dufter, dog er der flere som er mere eller mindre duftløse. Og som navnet antyder remontere de alle i større eller mindre omfang, nogle langt ind i efteråret.

At plante dem i grupper eller staudebede kan umiddelbart ikke anbefales da de tager al næring fra naboplanterne til deres ofte store og, ja nogle gange ufattelig store, og dejligt duftende blomster som blomstrer over hele sæsonen (utrolig flotte).

Remontantroserne kan være meget krævende og svære at dyrke. Så for at få succes med remontantrosen kræves der god og næringsrig jord og især for de lillafarvede ikke for meget sol, gerne skygge når solen står højt på himlen, ellers falmer farven og regn og fugt bryder blomsterne sig ikke om, de klumper sammen og for at det ikke skal være alt for nemt så lider de også hvis vejret er for varmt. De er dog utrolig hårdføre hvad kulde angår og klare fint nordiske kuldegrader.

Man kan faktisk opleve at, taber man et afklippet stykke ved, så kan det slå rod hvor det ligger. De skal helst ikke beskæres, men kun studses og plejes, ellers ender man op med få enkelte skud der kun har 1-2 blomster i toppen som en moderne rose. Vil gerne fremhæve en enkelt ”Baroness Rothschild”, den skal man holde sig fra, medmindre man er samler eller entusiast, den har yderst flotte blomster, men busken er umulig at holde pæn, da den taber sine blade konstant.

Remontantrosernes historie:
Remontant Roserne har en meget vigtig plads i rosenhistorien da de er sammenhængen mellem de gamle og moderne roser og de kan faktisk opdeles i flere grupper, som jeg ikke vil komme ind på her. Remontantroser er historiske men blev overgangen fra den historiske rose til den moderne rose. De er ikke gamle som en Gallicarose og alligevel moderne som en Te-hybrid. De fleste af de historiske roser blomstrer kun en gang og da Laffay i ca. 1835 krydsede den vilde kinesiske lyserøde fedtschenkoana der blomstrer hele tiden (senere påvist ved DNA-analyse), var vejen banet for remontantrosen eksistens og voldsomme popularitet op gennem sidste del af 1800 tallet og frem til ca. 1930.

Laffay introducerede den første Remontantrose for offentligheden i 1837 med ”prinsesse Héléné”. I 1842 frembragte han ”La Reine” der nok kan betegnes som et svendestykke, samtidig kom Desprez i 1842 med et andet mesterstykke indenfor remontantrose, nemlig ”Baronne Prévost” Disse to pragtroser er også de ældste man stadig kan finde i handlen i dag. Vi har her i vores samling 4 stks. af Baronne prévost stående samlet så vi kan nyde dem fra vores køkkenvindue gennem hele sæsonen.

De findes også som klatreroser, fordi rosenavlerne dengang begyndte at avle efter videnskabelige metoder for at frembringe den perfekte blomst, og ikke værdien som en haverose (busk) dette resulterede i mange mere eller mindre heldige resultater, det kan også ses på en del af de ældre remontantroser i dag.

Remontantroserne bliver i sidste halvdel af deres periode overgået af Te-hybriderne som også sætter skillelinjen mellem en historisk rose og en moderne rose. Dette blev dog først besluttet i 1966, hvor man i Old Garden Rose Committee i American Rose Society beslutter at årstallet 1867 er skillelinjen, og også her den første Te-hybrid ”La France” ser dagens lys.

Historien om Remontantrosen strækker sig fra 1842 til 1936. Næsten et århundrede er afsluttet med tusindvis af dem (mindst 4.000). Og hvad er der så tilbage i dag. Med undtagelse af USA, er ikke mange af dem i handelen. Det største udvalg kan i dag ses i gamle rosarier og visse specialplanteskoler i verden bl.a.

- Rosenhof Schultheis, hvor 70 sorter sælges.
- Vintage Gardens ved San Francisco, hvor 144 sorter sælges.
- L'Haÿ-les-Roses nær Paris med hele 477 sorter
- Sangerhausen i Tyskland hvor man kan se 465 forskellige sorter

I Danmark kan man måske opstøve 50-100 sorter. Da vores have kun består af historiske rosensorter som i vores verden (matriklen Græsmosehus), er fra før 1867, begrænses udvalget endnu mere.

Grunden til at de stadig findes i lille Danmark kan vi takke nogle få ildsjæle for, der er ingen som kan tage æren alene. Da man jo til hver en tid har kunnet tage til udlandet og hente dem hjem. Og hvem tog den første Remontantrose ind i Danmark, og hvornår? Det kan jo være hvem som helst.

 
En historisk rose skal tilhøre en rosengruppe, der er fra før år 1867 ifølge Old Garden Rose Committee i American Rose Society