Rosa damascena

Damaskroserne som havebusk:
Damaskrosen er en løvfældendebusk, op til 2-3 meter høj, stilkene tæt bevæbnet med tykke, buede torne og stive børster. Løvet er blødt, grågrønt fyldt med dunet hår på undersiden. Blomsterne er samlet i klaser og kan fremvise nogle fantastiske blomstringer når busken er vokset til. Den enkelte blomst er ret flad, farven er hvid, lyserød eller rosenrød. Damaskrosen er meget vinterhårdfør og kræver ikke vinterdækning. Duften er fin og fyldig rosenagtig, med en sød krydret duft. I gammel tid blev den betragtet som et symbol på kærlighed og skønhed. Busken har en uformel form og er en kultiveret busk, som ikke længere findes voksende vildt.

Sommer damask har en kort blomstringssæson, kun om sommeren.
Efteråret damask har en længere blomstringssæson, der strækker sig ind i efteråret, ellers adskiller de sig ikke fra sommer damask.

Damaskrosernes historie:
Rosa × damascena, mere almindeligt kendt som Damaskrose er en rosen hybrid, der stammer fra Rosa Gallica og Rosa muscosa. Yderligere nye dna-analyser har vist, at en tredje art, Rosa fedtschenkoana, også er forbundet med Damaskrosen.

Mange af Damaskroserne er meget gamle og man kan ikke navngive en forædler, men i stedet bruges ofte en ”genintroduktion” person eller en person som har ”opdaget/fundet” rosen et eller andet sted i verden. Mange af rosernes årstal, er skrevet sådan at årstallet betyder at rosen er fra før dette år ofte mange hundrede år tilbage, men man hørte første gang om rosen i Europa dette skrevne år. Damascenerroserne har en historie der går et par tusind år tilbage, og de har været dyrket i kejsertidens Rom.

Korsfaren Robert de Brie har ofte fået æren for at være den der bragte Damask frø fra Syrien til Europa engang mellem 1254 og 1276. Rosa Damask navnet refererer til byen Damaskus, en større by i den mellemøstlige region. Andre historier siger, at romerne bragte rosen til England, og en tredje siger, at Henry VIII læge, gav ham en Damask rose, som gave, omkring 1540. Historien om hvor de kom fra, er varieret, men man er enige om at de kommer fra Mellemøsten.

Blomsterne er kendt for deres fine duft, og er kommercielt brugt til rosenolie. Sammen med 'Rose de Resht' er mange af Damaskroserne brugt i den store parfumeindustri. En af de mest kendte parfumer Chanel no.5 har Damask som kernen i sin duft. Rosenbladene benyttes også til at give smag i fødevarer og te, da rosenbladene anses for sikre til fødevare brug. I dag bruges damaskrosen også til marcipan i traditionelle desserter. Den anses for en vigtig type af de gamle roser, og også vigtigt for sin fremtrædende plads i stamtavlen for mange andre typer.

Der er en gammel historie om duft produktion i Afghanistan (Kabul-provinsen) fra Damask roser. Et nyere forsøg er gjort for at genoprette denne industri som et alternativ til landmænd, der i øjeblikket producerer opium. De friske Damaskrosenblade indeholder en meget lille mængde af den æteriske olie som bruges i industrien. For at få 1 kg. rå rosenolie skal der bruges 3 tons rosenblade, dette gør også denne æteriske rosenolie til en af de dyreste æteriske olier på verdensmarked.

 
 
En historisk rose skal tilhøre en rosengruppe, der er fra før år 1867 ifølge Old Garden Rose Committee i American Rose Society