Rosa centifolia muscosa

Mosroserne som havebusk:
Mossroser er opkaldt efter den mos-lignende vækst – kirtelhår - på deres stilke og bægerblade, som afgiver en delikat harpiks og fyrnåleduft ved berøring. Det er en buskrose der kan få en anselig størrelse, op til 4 meter og fås i mange forskellige farver. Det er fasinerende at se mosrosen William Lobb skyde fra en lille unselig busk til 3 meter op i luften på 2 måneder med tommelfinger tykke grene. De er normalt engangsblomstrende selvom nogle sorter, såsom Salet, Alfred De Dalmas og Eugenia Guinoisseau remontere. 

Det er ikke en specielt robust rose, og ligesom centifoliarosen – som de ligner og er opstået fra - er de fleste noget løs i væksten som busk og kræver opbinding. De dyrkes da også primært for deres usædvanlige skønhed, duft og egenart. Der findes andre rosengrupper hvor roserne har samme kirtelvækst, dog ikke i samme udstrækning og størrelse. Blomsterne er yderst velduftende og meget kompakte og tætfyldte.

Pasningen er den samme som for Centifoliaroser. De remonterende sor­ter kræver godt med næring, og de bør selvfølgelig også renses for visne blomster løbende for at give næring til næste hold.

Mosrosernes historie:
 Ca. 1696 opstår en helt ny rosengruppe som en direkte mutation fra en centifoliarose ”Mosrosen” og den ”korrekte” genetiske sammensætning er af en Centifoliarose, Damaskrose og R. Fedtschenkoana. Denne første mosrose blev kaldt ”Rosa Centifolia Muscosa” som også betegnes som den flotteste af mosroserne. De findes i de fleste nuancer mellem rosa og røde farver, med en enkelt hvid ”Rosa Centifolia Muscosa, blance”. Høre man sine oldeforældre eller bedsteforældre tale om en flot rose de har haft i deres have, er det meget ofte Rosa Centifolia Muscosa.

Den første mosrose stod registreret i et engelsk plantekatalog 1724 som betegnes som den første mosroses fødselsdato, og kunne købes på flere planteskoler i England. I Nordmandiet blev Mosroserne i 1746 introduceret af en adelsmand, som havde dem med hjem fra England.

Under de historiske roseres storhedstid fra ca. 1800 – 1900 var mosroserne meget populære i England hvor også den victorianske stil gjorde sit indpas ca. 1850. Den stil passede mosrosernes form og udseende jo godt til. Frankrig tager også mosrosen til sig og da franskmanden Jules Gravereaux åbner rosariet ”Roserai de l'Hay” i 1894, var der ikke mindre end 135 forskellige mosrose sorter.

 
 
En historisk rose skal tilhøre en rosengruppe, der er fra før år 1867 ifølge Old Garden Rose Committee i American Rose Society