Rosa bourbonica

 
Bourbonroser som havebuske:
Bourbonroserne findes både som slyngroser, lave og høje rosenbuske. De fleste af dem remonterer, andre blomstrer næsten konstant og nogle kun en gang. Som busk kan de være noget løse i det og flere af dem er yderst svære at holde bl.a. Loise Odier og Malmaison. De har også en kedelig egenskab i form af til tider rust i mængder, så man tror de dør, hårdførheden varierer også en del. På en del sorter ser blomsterne ud som fine runde bolde, på andre er de mere flade, De kan være let fyldte, men er lige så tit tætfyldte, af og til fi­redelte. Undertiden bærer de præg af tehybrid gener. Somme tider er det damascena generne, der dominerer, til andre tider chinensis generne. Dog er der et stort fællestræk for alle bourbonroser, den vidunderlige duft. Absolut ikke en rose for begyndere da de kræver meget opmærksomhed før de vælger at belønne dig. Pga. den store variation mellem bourbonroserne, har de tidligere været opdelt i 2 grupper.

Bourbonrosernes historie:
Den allerførste bourbonrose opstod i begyndelsen af 1800-tallet helt uden forældres medvirken. Det skete på øen Reunion, som dengang hed Bourbon og var under det franske flag. Af tradition indhegnede man sine plan­tager med to sorter roser, høstdamascenere ('Rose des Quatre Saisons') og kinaroser ('Old Blush' eller 'Semperflorens'), og en dag havde pollen fra den ene sort fundet vej til frugtknuden i en rose af den anden sort. Der opstod en helt ny og særdeles henrivende rosensort, som hurtigt blev berømt og elsket blandt øboerne der plantede dem i deres haver. Den franske botaniker og direktør for den Botaniske Have på Bourbon, Breon, fik ligeledes øje på denne anderledes rose. Han sendte nogle frø hjem til hertugen af Orleans, den senere kong Ludvig Filip, som lod sin gartner M. Jacques dyrke og mangfoldiggøre fundet i 1817.

I starten blev rosen kaldt 'Rosier d'Ile de Bourbon', men da den nåede ud til offentligheden, kom den til at hedde 'Bourbon Jacques' efter gart­neren. Samme rose har den meget kendte Hollandske maler Redoute foreviget under navnet Rosa canina bor­boniana i 1822. Det siges at, på øen Bourbon blev ’Bourbon Jaques’ kaldt 'Rose d'Edouard'. Eftersom Breon ifølge folkemunde opdagede rosen hjemme hos en bonde ved navn Edouard Perichon, virker det plausibelt, at »den første bourbonrose« fik det navn lokalt. Men det står hen i det uvisse, om det faktisk drejer sig om en og samme rose, eller om 'Rose d'Edouard' er en anden rose, som dyrkedes før bourbonrosens opdagelse, både på Bourbon og på andre øer ud for Madagaskar. I Botanisk Have i Calcutta findes nemlig en 'Rose Edward' fra den tid, og eftersom mange indiensfarere lagde til ved Bour­bon, er det ikke utænkeligt, at frø fra den rose er kommet dertil.

Men ikke desto mindre er det sådan at den rose, som M. Jacques tog sig af, blev stamrosen for en lang række fornemme bourbonroser. Mange er heldigvis stadig i handlen i dag, selv den oprindelige Bourbon Jaques fra 1817 kan med lidt held opstøves.

Efter introduktionen i Frankrig varede det ikke længe, før bourbonro­serne lanceredes rundt om i Europa (England 1822) og i USA (1828). De blev enormt populære. Man værdsatte blomsterne, som var lige så vel­formede som chinensis, men de var større, og remonteringen var helt klart bedre end damascenerrosernes. Desværre blev de efter nogle årtier udkonkur­reret af remontantroserne, som de ironisk nok selv var med til at krydse frem, men i dag ser man mere og mere at de ”nemme” bourbonroserne overtager remontantrosernes plads i folks haver, nok fordi de ser mere gammeldags ud end de fleste remontantroser.

Det skal siges, at der er mange meninger og lige så mange påstande omkring Bourbonrosernes oprindelse, og da der ikke er copywrite på fantasier, påstande og egne fortolkninger, ses det ofte (altid) at det er den samme historie der går igen i alle rosenbøger, bare omskrevet til forfatterens egne gætterier, som kan være ligeså rigtige som alle andres. (Sejren går nok til den som er bedst til at digte en god og troværdig historie:-). Min historie ovenover er ligeledes en sammensætning og omfortolkning af hvad jeg har læst på nettet, rosenbøger, nye som gamle. Det skal dog siges at der er visse dele af bourbonrosernes historie der ikke ændrer sig uanset hvilken kilde man læser, taler med etc. Så noget rigtigt må der jo være…….

 

En historisk rose skal tilhøre en rosengruppe, der er fra før år 1867 ifølge Old Garden Rose Committee i American Rose Society