Haven generelt
Ja, se! Forstil dig en 4500 kvm stor have, der ikke er vedligeholdt, og hvor vi gerne vil have, at den ligner en blanding mellem en slotspark og en engelsk rosenhave fyldt med historiske roser...uden at det koster en formue. Det har været en lang vej, og vi er ikke færdige endnu, men det nærmer sig efterhånden stille og roligt. Du kan læse og se meget mere om vores haveprojekter ved at klikke på menuerne ude i venstre side. Samtidig håber vi, at andre måske kan få lidt inspiration til egne projekter.
Vi har inddelt vores have i afsnit med navne, så vi ved hvad der tales om, når vi er et sted i haven eller omtaler områder i haven. Haven skal have de historiske roser som det gennemgående tema, men med flere forskellige oplevelser og små oaser rundt omkring.
Overordnet er haven delt op i 3 hovedafsnit:
Gårdspladsen - Forhaven - Baghaven.
I disse hovedafsnit findes der ialt 12 underafsnit:
Gårdspladsen - Sumpafdelingen - Skovbedet - Dammen - Frugthaven - Lavendelhaven - Udkigsposten - Rosariet - Klosterhaven - Køkkenhaven - Skagensafsnittet - Drivhuset.